top of page

Dyrekraftbilleder og meditationsbilleder

Med udgangspunkt i menneskets fascination af dyrenes egenskaber arbejder jeg med dyrekraftbilleder. Mennesker har altid brugt dyr som symboler på kraft, som for eksempel ørnen, som symbol på overblik, styrke og vision eller hesten, som symbol for bevægelse og kraft. Vi ser dyresymboler i alle folkeslag og kulturer, og der er meget, vi kan lære om os selv af dyrenes væsen.

Hvert eneste billede er skabt i en fordybet rejse med fokus på det enkelte dyr. En rejse hvor jeg arbejder intenst med at få dyrets kraft til at manifestere sig mest muligt i billedet. Jeg finder dyrene i fotobøger over hele verden, i antikvariater, små boghandler og loppemarkeder, hvor jeg leder i bunkerne efter gamle dyrebøger, plakater og lignende, der kan inspirere til nye værker. Jeg udvælger de billeder, hvor dyrenes væsen kommer stærkest til udtryk og opbygger dyrekraftbillederne omkring og ovenpå dem.



Min inspiration henter jeg i naturen, hos dyr, fugle planter og træer. 

bottom of page